Vores ansvar

Sko med en historie

Navnet WODEN står for Works of Denmark. Vi er stolte af vores skandinaviske oprindelse og bæredygtige tilgang. Derfor skaber vi holdbare kvalitetssko. Det gør vi ved at fokusere på håndværk, funktionalitet og den perfekte pasform. WODEN er designet til kvinder, mænd og børn på farten, der ønsker komfort dag efter dag.

”Lige siden WODEN blot var en simpel idé og et par rå skitser lavet i hånden, har jeg vidst, at brandet skulle være drevet af værdier. Med den største respekt for miljøet arbejder vi derfor ud fra de bæredygtige nøgleord: Reduce, Reuse og Recycle. Det er essensen af WODEN.”

Grundlægger & CEO
Carsten Holm

GENBRUGSGUMMI

WODENs såler er produceret af 65% naturgummi, 10% genbrugsgummi og 25% konventionelt produceret gummi. Kompositionen sikrer både elasticitet og slidstyrke uden at gå på kompromis med sålens støtte. Vi arbejder hele tiden på at gøre andelen af genbrugsgummi endnu større i vores såler, men det må aldrig kompromittere kvaliteten af vores sneakers.

FISKELÆDER

Fiskelæderet, som vi anvender på alle WODENs sneakers, er et spildprodukt fra den islandske fiske- og fødevareindustri. En industri, hvor kun 1% af selve skindet bliver anvendt og resten destrueret. Fiskelæderet, der primært stammer fra laks, er både slidstærkt og holdbart. Det skyldes fiskelæderets særlige krydsfibre-struktur, der gør fiskelæder op mod 9 gange stærkere end kalvelæder. Fiskelæderet behandles og garves skånsomt på Island. Det sker ved hjælp af Islands naturlige varme kilder. Det betyder at produktionen af fiskelæder kører på 100% grøn energi og dermed er et helt CO2 neutralt materiale.

RECYCLED POLYESTER

WODENs sneakers indersideforstærkning består af 50% genanvendt polyester fra plastikflasker. Ved at bruge everyday-waste til at skabe nye tekstiler til vores sneakers minimerer vi brugen af råolie til produktion af nye fibre. Det betyder også, at vores tekstilproduktion kræver mindre energi.

KORK

Alle vores indersåler er beklædt med det karakteristiske WODEN kork. Korken som vi anvender høstes i Argentina og Portugal. Barken fra et korktræ kan nænsomt høstes hver tiende år. Da korktræerne ikke fældes, kan barken høstes gennem flere hundrede år. Når korktræerne begynder at danne ny bark, omdanner de kuldioxid til ilt. Det bidrager til en positiv reducering af klodens CO2-niveau.