LÆDERSKO OG LÆDERSNEAKERS
Dine lædersko kan holde sig pæne længe, hvis de får den rette pleje. Se dem som en investering — jo mere du passer på dem, jo længere holder de sig flotte.
Sådan plejer du læder
- Imprægner altid dine lædersko, før du tager dem i brug – det beskytter mod snavs og fugt.
- Rengør skoene med en fugtig klud – brug aldrig rengøringsmidler.
- Brug skocreme, ikke skosværte – skocreme plejer, mens skosværte kun farver.
- Polér efter med en blød skobørste for en flot glans.
- Opbevar sko, sneakers og støvler i skokasser, når de ikke bruges.

Se vores udvalg af lædersko til kvinder her og vores WODEN KIDS sko til børn her.
GUMMISTØVLER
Dine gummistøvler skal være klar til regnvejrsdage – god pleje sikrer, at de holder i mange år.
Opbevaring
- Opbevar støvlerne køligt og tørt, væk fra sol og varmekilder.
- Stil dem oprejst, og undgå kontakt med skarpe genstande (som søm og glas).
Rengøring
- Undgå hårde børster eller slibemidler.
- Tør af med et blødt håndklæde eller en klud.
- Skyl med rent vand, og lad dem tørre naturligt – ikke i direkte sol eller varme.

Gummi er et naturligt materiale, og ligesom læder har det godt af pleje med egnede produkter. Hvis du bruger et plejeprodukt, så følg altid producentens anvisninger og test det på et lille, ikke-synligt område først.
Spørg gerne din lokale forhandler af skoplejeprodukter for rådgivning.
Tag et kig på vores udvalg af gummistøvler her.
SKO, STØVLER OG SNEAKERS I RUSKIND
Ruskind kræver lidt kærlighed – men med den rette pleje holder dine sko sig smukke i mange sæsoner. Vi har samlet nogle gode og nemme tips til, hvordan du plejer ruskindet på dine WODEN og WODEN KIDS sko. Tag et kig på vores udvalg af ruskind sko her.
Imprægnering
- Imprægner altid før første brug for at beskytte mod snavs og pletter.
- Gentag 1-2 gange om året eller efter rengøring med vand.
- Tjek altid, at imprægneringen egner sig til ruskind.
Rengøring
- Rens med en opvredet klud og varmt vand.
- Brug evt. lidt hvid eddike i vandet ved genstridige pletter.
- Tør efter med en ren, fugtig klud.
- Test altid blandingen på et lille område først.
Vedligeholdelse
- Brug en ruskindsbørste for at genskabe den ru overflade.
- Brug ruskindsspray eller -creme i matchende farve for at bevare farven og beskytte mod sollys.

Oplev vores udvalg af sko til kvinder fra WODEN, og find her alle børneskoene WODEN KIDS.





