CIRKULÆR EMBALLAGE

RE-ZIP

Hos Woden ønsker vi at inspirere dig til at tage de mest ansvarlige valg. Derfor har du mulighed for at tilvælge cirkulær forsendelsesemballage, så vi sammen kan reducere mængden af affald.

RE-ZIP
 er ansvarlig og genbrugelig emballage, der kan genbruges op til 10 gange. Allerede efter fire forsendelser har emballagen sparet ca 80% CO2. Emballagen koster 15 kr., hvis du tilvælger den. Tilgengæld sender vi dig en voucher på 100kr. til dit næste køb på over 700kr. 

Sådan virker det:

1. Du tilvælger RE-ZIP-emballagen til 15 kr i kurven og modtager herefter din ordre i den.

2. Når du vil returnere RE-ZIP-emballagen, streger du vores forsendelseslabel med dit navn ud og folder herefter emballagen sammen, så den blivende label vender ud og kan læses af posten.

3. Find nærmeste returpunkt i RE-ZIP-appen. Der er over 7000 punkter i Danmark. Ved returpunktet scannes koden på emballagen i RE-ZIP appen, og emballagen er nu klar til afsendelse - ganske gratis.

4. Så snart emballagen er scannet og afsendt modtager du en voucher på 100kr. til dit næste køb over 700kr.

Enkelte undtagelser

Vi forbeholder os retten til at afvise valget af RE-ZIP-emballage, hvis produkterne ikke kan være i emballagen, eller hvis vi vurderer, at de ganske enkelt ikke er egnet til den. I sådanne tilfælde vil du få direkte besked, hvorefter vi naturligvis returnerer de 15 kr. til dig.