Bæredygtige sko

    Filter
      462 produkter

      WODEN designer sko ud fra en bæredygtig tankegang. WODENs sko har detaljer i fiskeskind, som oprindelig er et spildprodukt fra den islandske fiskeindustri. Vores indersideforstærkning består af 50% genanvendt polyester fra plastikflasker. I indersålen finder du et blødt underlag i skummaterialet PU, som er både let og stødabsorberende, beklædt med det karakteristiske WODEN kork, som sikrer åndbarhed. Vores ydersåle består minimum af 10% genbrugsgummi. Læs mere om vores bæredygtige sko.

      ---

      Navnet WODEN står for Works of Denmark. Vi er stolte af vores skandinaviske oprindelse og ansvarlig tilgang. Derfor skaber vi holdbare kvalitets sneakers ud fra nøgleordrerne: Reduce, Reuse & Recycle. Vi arbejder med denne tilgang hver dag og forsøger altid at blive bedre. På den måde gentænker vi vores materialevalg og produktionsmetoder, så vi kan være med til at sætte et grønnere fodaftryk.

      Fiskelæder

      Fiskelæderet, som vi anvender på alle WODEN og WODEN KIDS sneakers, er et spildprodukt fra den islandske fiske- og fødevareindustri. En industri, hvor kun 1% af selve skindet bliver anvendt og resten destrueret. Fiskelæderet, der primært stammer fra laks, er både slidstærkt og holdbart. Det skyldes fiskelæderets særlige krydsfibre-struktur, der gør fiskelæder op mod 10 gange stærkere end kalvelæder. Fiskelæderet behandles og garves skånsomt på Island. Det sker ved hjælp af Islands naturlige varme kilder. Der er derfor 0% CO2 udslip på garvningsprocessen til gavn for vores miljø.

      FIFTY

      WODENs sneakers indersideforstærkning består af 50% genanvendt polyester fra plastikflasker. Vi kalder det FIFTY. Ved at bruge everyday-waste til at skabe nye tekstiler til vores sneakers minimerer vi brugen af råolie til produktion af nye fibre. Det betyder også, at vores tekstilproduktion kræver mindre energi. FIFTY indersideforstærkningen findes i alle sneakers på tværs af vores kollektioner.

      Kork

      Alle vores indersåler er beklædt med det karakteristiske WODEN kork. Korken som vi anvender høstes i Argentina og Portugal. Barken fra et korktræ kan nænsomt høstes hver tiende år. Da korktræerne ikke fældes, kan barken høstes gennem flere hundrede år. Når korktræerne begynder at danne ny bark, omdanner de kuldioxid til ilt. Det bidrager til en positiv reducering af klodens CO2-niveau. Alle indersåler i WODEN og WODEN KIDS sko er betrukket med kork.

      Genbrugsgummi

      Alle ydersåler på WODEN og WODEN KIDS sneakers er af minimum 10% genbrugsgummi. Det har taget os mange års udvikling at finde frem til den rette kombination af gummi, som stadig kan leve op til vores strenge krav til kvalitet og slidstyrke. I dag består vores ydersåler derfor af en kombination af minimum 10% genbrugsgummi blandet med 25% konventionelt produceret gummi og 65% naturgummi.